Beskrivelse af projektet
KT Elektric skal det næste års tid lave elinstallationer for det nye byggeri på eternitgrunden i Aalborg, som har fået placering ved siden af Fronthuset. Søren Enggaard er bygherre på projektet, som kaldes ”Karolinehaven” og projektet understøtter den rivende udvikling, som Eternitten i tiden undergår.
Byggeriet er cirka 11.000 kvadratmeter og bliver en kombination af moderne lejligheder og erhvervslokaler. De 100 lejligheder får hver egen altan og parkeringsplads i tilhørende parkeringskælder.
Nykredit flytter lokaler til det nye, topmoderne finanshus ultimo 2019. Her skal KT Elektric ligeledes stå for alle elinstallationer, der skal skabe god og professionel atmosfære til Nykredits nye domicil i Aalborg.
Projektet forventes færdigt i udgangen af 2019.
Entrepriseomfang
- Hovedforsyningsanlæg
- data installationer
- Porttelefonanlæg
- Lys- og kraftinstallationer
- Belysningsanlæg
- Maskininstallationer
- Nød og panik
- ABA-anlæg
- CTS installationer
- AIA/ADK/TVO