KT Elektric

Scandic Spectrum

Entreprisesum-
ByggeperiodeNovember 2018-August 2021
KundePihl og Søn A/S
BygherreHM2

Scandic Spectrum


Kæmpe stort projekt for Pihl og Søn A/S.



Download som PDF

KT Elektric A/S på kæmpe teknikentreprise i København

Et nyt, storslået hotel vil blive placeret på Kalvebro Brygge i København. Luksushotellet, Scandic Spectrum, med 7 etager og hele 632 værelser, vil blive placeret på top-5 i København over hoteller og bliver det hidtil største Hotel hos Scandic, som i forvejen er Nordens største hotelkæde. Hotellet ligger blot få rækker fra vandet, hvilket tilbyder havneudsigt fra dele af hotellet.

På det flotte projekt har KT Elektric A/S, i samarbejde med DTEK A/S og Airteam A/S, fået til ansvar at håndtere den komplette teknikentreprise på opførelsen af Scandics nye hotel. Hotellet skal indeholde installationer til bl.a. værelser, restauranter, fitnesscenter, skybar, pool/spa område, konference- og mødefaciliteter, samt 11.550 m2 kælder med 179 parkeringspladser. Scandic Spectrum satser på at blive et spændende, livligt og moderne sted, hvortil KT Elektric har leveret et tilbud, der netop forener de overordnede installationer og belysningsanlæg, med kundens ønsker om design og udtryk.

Særlige installationer leveres til projektet

Udover sædvanlige elinstallationer og belysningsanlæg, omfatter KT Elektrics entreprise desuden komplet CTS/IBI/KNX-installation på et højt kvalitativt niveau, samtlige ABA/ABV/varslingsanlæg, nød- og panikbelysning, tele-/datainstallationer og solcelleprojekt på tagfladen, der ikke ødelægger hotellets spektakulære ydre. De intelligente installationer er det perfekte match til kundens ønske om høj brugervenlighed og komfort, uden at kompromittere servicevenlig og økonomisk drift. Den avancerede CTS platform integrerer alle bygningens systemer, herunder bookingsystemet, så bygningen behovsstyres ned til mindste detalje.