KT Elektric

Programmør til Bygningsautomatik

Ønsker du at arbejde i en virksomhed med et godt arbejdsmiljø, varierende arbejdsopgaver fra dag til dag og gode kollegaer? Er du uddannet automationsteknolog, energiteknolog eller elektriker, brænder for programmering og for at yde god service for vores kunder? Så hører vi gerne fra dig!
 
Vi oplever stor tilgang af tekniske opgaver, og vil derfor udvide vores programmørteam. Derfor søger vi en programmør til vores team i Aalborg.

På vores BMS projekter anvender vi primært PLC af typen Beckhoff og hovedstationssoftware fra Centraline (Niagara4). Vi udfører alle typer projekter fra avancerede villaer, over kontorbyggerier og skoler, til supersygehuse. Vores vision er, at levere den rigtige løsning til slutbrugeren, uanset budget.

Du vil komme til at arbejde fra vores hovedkontor i Aalborg, men kan forvente enkelte rejsedage til vores projekter i København. Her vil du indgå i vores projektteams, på kryds og tværs af opgaverne, og i tæt samarbejde med projektledere og teknikere. Vi har en alsidig hverdag, hvor der er tid til fordybelse i projekterne, og hvor intern sparring er en vigtig komponent i forhold til succes.

Stillingen er en fastansættelse på funktionærlignende forhold, med konkurrencedygtig løn efter kvalifikationer.

Vi tilbyder

  • En dynamisk velfungerende virksomhed med højt til loftet.
  • Et godt arbejdsmiljø og spændende udfordringer
  • Personalegoder og sociale arrangementer 
  • Positiv medarbejderkultur, med plads til forskelligheder

Det er en fordel, hvis du

  • Har relevant erfaring indenfor bygningsautomation, HVAC anlæg og generelt IBI installationer.
  • Som person er er ansvarsbevidst og stabil.
  • Kan indgå i teams og er god til at samarbejde.

Vi forventer du har erfaring med mindst én af følgende programmeringssprog i prioriteret rækkefølge

  1. PLC standard IEC61131 (Primært CFC/FB og Struktureret Tekst)
  2. Java / BAJA
  3. C#
Har du anden programmeringserfaring hører vi dog gerne fra dig, da det vigtigste er forståelsen for programmering, og det kan være springet er overkommeligt.

Du vil komme til at arbejde med følgende

  • Programmering af HVAC anlæg i PLC
  • Programmering og design af SCADA/Hovedstation i Niagara4
  • Programmering af KNX
  • Indkøring af anlæg
Hvis du tænker ovenstående er noget for dig, hører vi gerne fra dig på mn@ktelektric.dk eller 40 60 00 71.

Vi glæder os til at høre fra dig!