Skal du være vores næste lærling?
Elektriker med forskelligeartede arbejdsopgaver
At være elektriker i dag, er langt mere end blot at trække kabler og tilslutte dem til kontakter og sikre sig, at de virker. I dag strækker arbejdsområderne sig milevidt, når det kommer til elektrikerfaget. Indenfor uddannelsen som elektriker kan du finde arbejdsområder helt fra at installere styring til en lang række tekniske installationer som overvågning, sikring og intelligent belysning, til design af systemer, rådgivning og servicering af nybyggerier og renoveringer.
Du bliver introduceret til branhcen
Som lærling hos KT Elektric, vil du blive introduceret til en stor del af branchen. I din tid hos os vil du både komme i kontakt med service, BMS, anlæg og industri. På den anden side af din lærlingetid, vil det give dig en klarere indsigt i, hvad det præcis er DU brænder for inden for el-faget.
Et godt arbejdsmiljø, med masser af lærerige udfordringer
Hos KT Elektric sørger vi for, at du under dit uddannelsesforløb finder den rette plads i branchens mange grene. Som lærling hos os kan vi hurtigt i læretiden lede dig i retning af det område, som interesserer dig. Under et uddannelsesforløb vil du komme igennem alt fra service, byggeplads, industri, automation og bygningsautomatik, så du er sikret, at du får afprøvet alle fagene, så du finder ud af, hvilken gren der passer bedst til dig.
Gode kollegaer = godt arbejdsliv
Et stærkt sammenhold med et godt netværk, er nogle af de værdier der taler højt hos KT Elektric, når det kommer til vores lærlinge og medarbejdere. Du vil derfor som lærling hos KT Elektric blive en del af lærlingeklubben, hvor du kan være tæt med dine medarbejdere og deltage i sociale arrangementer. Derudover har vi jævntligt fredagsbarer og arrangementer, som sørger for at samle kollegaer på kryds og tværs af afdelinger og hvor man kan komme, for at møde sine kollegaer.
Du bliver ekspert!
Vi sætter pris på flid og indlevelse. Vejen til godt udført arbejde består i høj grad af, at man har interesse og passion for det man laver. Vi forventer derfor, at du er moden og viser engagement indenfor elektrikerfaget og at du er serviceminded og imødekommende når du er på opgave hos en af vores kunder.
Efter endt uddannelse, bestræber vi os på at kunne tilbyde fast arbejde i KT Elektric.
Vi håber på at kunne skabe en lærlingeplads for dig, hvor du har mulighed for at målrette dig dit drømmejob eller videre uddannelse.
