Installation af belysning

Har du brug for mere kontor- eller udendørs belysning til de mørkere tider? Vi hjælper dig med installationen.

belysning - kontorbelysning

Mere belysning i en mørkere tid

I vinterperioden går vi naturligt ind i en mørkere tid. Derfor vil mange opleve, at der er steder udendørs eller måske på kontoret, hvor der mangler belysning. Har I brug for hjælp til at installere ekstra lys? Vi hjæper jer med lys i hjemmet, kontorbelysning eller udendørs belysning.

Mere kontorbelysning?

Der er mørkt, når vi møder om morgenen. Der er typisk også mørkt, når vi forlader arbejdet. Belysning kan være rigtig gavnligt i en mørkere tid – og I behøver ikke have den store pengepung op af lommen, for at få installeret ekstra kontorbelysning. For at sikre sig en billig energikilde, vælger mange at installere lyskilder som LED-belysning. LED-belysning bruger betydelig mindre strøm end f.eks. halogenpærer. Læs mere er om hvordan I energirenoverer på jeres belysning.

Lys kan påvirke vores humør og have indflydelse på vores velfærd. Det kan skabe en rigtig god stemning, det kan være beroligende og det kan også være til praktisk brug. Det samme gælder, når man skal vælge kontorbelysning – der findes nemlig et utal af måder, man kan bruge belysningen, hvis man placerer det de rigtige steder. Hvad end du er på udkig efter praktisk, flot eller beroligende kontorbelysning, er vi klar til at vejlede dig i lysets intensitet, placering, farver og andre tekniske ting. På den måde matcher det lige nøjagtig dét, du er på udkig efter.

Dagslysstyring på kontoret

Intelligent styring af kontorbelysning giver mulighed for, at lyset regulerer sig selv i forhold til niveauet af dagslys i et bestemt rum. Er der dage, hvor der er større behov for kunstig belysning, vil intensiteten af lamperne være kraftigere end på dage, hvor solen står højt på himlen. Årstiderne har som bekendt stor indflydelse på lysindfald og dagslys. Her kan intelligente styringer hjælpe dig med mere lys indendørs på de dage, hvor der er mindre dagslys – og stadig sørge for, at du får udnyttet dagslyset bedst muligt. På den måde skaber daglysstyring en stærk relation mellem naturlig- og unaturlig kontorbelysning.

Udendørs belysning til de mørke tider

Det er altid rart med ekstra udendørs belysning til de mørkere tider, hvad enten den er i parkeringshuset, i garagen eller på parkeringspladsen.

I de mørkere tider følger der også vådere vejr med – og når mørket trækker sig på, er det rart at man kan se hvor man går. Udendørs belysning er en central del af at kunne orientere sig, især på udsatte områder, som f.eks. en parkeringsplads. Vælger du os til at installere jeres udendørs belysning, tilbyder vi både opsætning, ophæng og tilslutning af alle lyskilder, ligegyldigt størrelse.

For at gøre jeres valg af udendørs belysning mere energieffektivt, kan man udføre installationen med en lysføler, som automatisk vil tænde belysningen ved skumringen. På den måde kan du undgå, at din belysning udenfor, ikke lyser på tidspunkter, hvor der ikke er behov for ekstra lys.