KT Elektric

Akkord elektriker søges til større entrepriseprojekt

Ønsker du at arbejde i en veletableret el-virksomhed med et godt arbejdsmiljø, hvor det er spændende at gå på arbejde? Så har vi lige nu en akkordstilling til dig!

Vi arbejder lige nu på P-NAU, som bliver det nye psykiatriske afsnit på Nyt Aalborg Universitetshospital. Opgaven består af komplette installationer på bygningsværket, såsom hovedforsyningsanlæg, data installationer, lys- og kraftinstallationer, belysningsanlæg, maskininstallationer, nød og panik. Derfor er vi på udkig efter akkord elektrikere til netop denne opgave.

Vi er interesseret i ansøgere der

  • Er uddannet elektriker
  • Har erfaring med større projekter
  • Er kvalitetsbevidste og kan arbejde effektivt

Det er et plus, hvis du

  • Har en arbejdsenergi der smitter af på de mennesker og opgaver, der omgiver dig.
  • Du kan arbejde selvstændigt og er god til at skabe overblik.
  • Du har gode samarbejdsevner og gør dig som en god repræsentant for KT Elektric.
  • Du har arbejdet på akkord og har en naturlig sans for optimering af dine arbejdsprocesser.

Vi kan tilbyde dig

  • Et godt arbejdsmiljø med frihed under ansvar, plads til forskellighed og et velfungerende team med gode kolleger
  • Et udfordrende og selvstændigt job, hvor du meget gerne må bidrage med nye initiativer og tiltag
  • Gode løn- og ansættelsesvilkår med sundheds- og pensionsordning


Om KT Elektric

Vi er en el-installationsvirksomhed med hovedsæde i Aalborg, der besidder mange års erfaring i el-service branchen. Vores arbejdsopgaver varierer i alt fra el service, industriservice til de helt store entrepriseopgaver. Hos KT Elektric tror vi på god service, høj kvalitet og aflevering af arbejdet til tiden, uden at gå på kompromis med udførelse og kvalitet. Vi værdsætter kundekontakt og værdiskabende service, der matcher netop vores kunders behov.

Har vi fanget din interesse?

Vil du høre mere om jobbet, er du mere end velkommen til at ringe til projektleder
Brian Bøje på 40 60 03 90 for at høre mere.

Vi holder løbende samtaler, så send venligst din ansøgning vedlagt CV pr. mail til bbj@ktelektric.dk – markér mailen med ”Akkord elektriker”.

Vi glæder os til at høre fra dig!