CIS Nordhavn, København (BMS)

Entreprisesum
25.000 m2
Byggeperiode
2014-2017
Kunde
ECIS
Bygherre
ECIS
Udført arbejde:
Udført CTS og IBI
I teknikentreprise for Ejendomsfonden CIS har KT Elektric A/S udført CTS og IBI på den 25.000 m2  store nye internationale skole i Nordhavn. 
Det nye byggeri erstatter og samler de 3 eksisterende skoler fra storkøbenhavn, til ét samlet læringsmekka.
 
Generelt
CTS og IBI løsningen er udført med 22 Beckhoff PLC kontrollere og 260 Rumcontrollers, fordelt ud på 4 tårne med op til 7 etager . Som overvågnings brugerflade anvendes Scada programmet Indusoft, der direkte er koblet på de enkelte PLC’er uden brug af OPC server.
Herudover samles data fra 1500 microinverters forundet til de 12.000 facademonterede solpaneler.
 
IBI anlæg
Der er udført komplet automatik for styring af radiatorvarme, VAV for variabel luftstyring samt lysstyring med DALI2(DT8) lys med kelvinskift og dagslyskompensering.

I modsætning til en traditionel VAV løsning, hvor alle VAV- spjæld er forudindstillet mellem min. på 30% og max. på 75%, er alle VAV- spjældindstillet  mellem 0-100% og udstyret med målerkors for måling af den faktiske luftmængde. Dvs. i alle rum med VAV- spjæld styres spjældet direkte efter forholdet mellem den ønskede og aktuelle luftmængde. Ved at styre luftmængden på denne måde kan man sænke det foran siddende ventilationsanlæg fra et normalt fast indstillet tryk på 150 Pa til et variabelt tryk mellem 50-120 Pa, hvor det meste af tiden vil ligge på 60-80 Pa. På denne måde  spares helt op til 20-40% energi for hvert ventilationsanlæg i forhold til en konventionelt styring form af et ventilationsanlæg.

Lysstyringen har været et stort fokusområde for bygherren. Man har fra starten af, haft et ønske om at skabe det perfekte læringsmiljø. Derfor har man lænt sig op af forskning, der viser en direkte sammenhæng mellem det lys vi sidder i, og vores energi og koncentration.
Disse tanker er udmundet i et storstilet state-of-the-art projekt, med specielt designede pendler og spots med DALI DT8 Tunable White spoler, til både uplight, downlight og spots. Disse er individuelt adresseret og kan, via mobilapp, styres enkeltvis, for at skabe uendeligt varierede scenarier og dynamikker i det enkelte klasselokale. 
Der er, på projektet, programmeret op mod 7500 short adresses.

 

CTS anlæg
Ventilation
De 9 ventilationsanlæg er leveret med KT Elektrics egen automatik, der sikrer kunden fuld kontrol over alle ønskelige parametre. Som beskrevet under IBI anlæg, styres rum og zoner efter den ønskede luftmængde, og der benyttes aldrig højere kanaltryk end nødvendigt. 
Hvert enkelt ventilationsanlæg samler data fra samtlige spjæld på både udsugning og indblæsning, herunder også de givne rumtemperaturer, så det er muligt at behovsregulere både temperatur og luftskifte ud fra de faktiske forhold, fremfor blot udetemperatur.
Der er kombineret køle/varmeflade på samtlige anlæg, og anlæggene er naturligvis bestykket med energibesparende EC-motorer.

Varme
Blandesløjfer for fjernvarmeveksler, herunder overvågning af ekspansionsbeholder og vakuumudluftere.
Blandesløjfer for radiatorvarme.
Blandesløjfer for gulvvarme.
Blandesløjfer og overvågning af varmetæpper ved indgange.
Kompensering både fra udetemperatur og faktisk forbrug. Dette bliver samlet op fra de enkelte controllere, og sammenholdt med Delta-T fra måleren, så setpunktet altid reguleres ud fra aktuelt behov.

Måleropsamling
Der opsamles målerværdier for alle el-målere, varmeenergimålere og vandforbrugsmålere via M-Bus. Da disse målerdata logges i en SQL database, kan operatøren trække de nødvendige målerværdier ud af systemet direkte fra CTS brugerfladen.

Særudsugning og procesudsugning
I skolens mange sær- og procesudsugningslokaler, betjener og styrer CTS automatikken disse. Den lokale betjening starter det trykstyrede anlæg og aktiverer samtidigt de lovpligtige akustiske meldere i rummet. Komfortventilationen sænkes, på udsugningen, med den nu udsugede mængde fra procesudsugningen, således at rummet altid er i balance.

Fejlsignaler
Der opsamles meddelelser om fejl fra ABA, AIA/ADK, ABV, Røgudsugning, Elevatorer, pumpebrønde, fedtudskillere, samt spånsugsanlæg og kølecentral.

Sal ventilation
I de 3 gymnastiksale, samt det fuldt bestykkede teater, er der udover variabel luftstyring (VAV), også indbygget dynamisk luftstrømsregulering. Dette foregår ved 12 indblæsningsrotorer, der kan vinkles og dermed ændre luftens bevægelse igennem rummet. 
Formålet hermed, er at kunne tilpasse brugen af salene til fx fjerboldsstævner efter olympiske krav.



Download som PDF