GAME Streetmekka Aalborg

28/08/17


Så er endnu en spændende El projekt igang i KT Elektric A/S installationsafdeling. 
I samarbejde med Pallisgaard A/S skal KT Elektric A/S udføre nyt Lys, ABA, Edb installationer i en af de tidligere Haller på Eternitten.
GAME Streetmekka Aalborg bliver et gadeidrætshus hvor børn, unge og voksne kan mødes og dyrke forskellige gadeidrætsfaciliteter,
på alle tider af året.

Huset vil rumme muligheder for at dyrke blandt andet gadefodbold, streetbasket, parkour, streetdance og bouldering. Dertil kommer muligheden for at dyrke den kunstneriske side af gadekulturen, der handler om at skabe bl.a. video, musik, graffiti og skulpturer.

Huset skal også fungere som et samlingssted for beboere og foreninger i forbindelse med udviklingen af Eternitten som ny bydel. Streetmekka Aalborg bliver derved et eksempel på, hvordan idrætsfaciliteter kan være med til at skabe nye fællesskaber i en ny bydel.

Tilbage til oversigten