Lysstyring

Det kunstige lys er en stor del af velfungerende arbejdsmiljø, uanset opgaven eller arbejdet. Ud over de standarder der er sat fra Arbejdstilsynet og DS700, er lyset vigtigt for brugerens arbejdsoplevelse og komfort.
 


Dagslysstyring
 
Ovennævnte term er et standard begreb og et krav i Bygningsreglementet til nyopførte bygninger.
 
Vi regulerer lyset efter det naturlige lysindfald. Dette sker typisk i 2 eller 3 zoner, men kan sagtens udvides til 4 eller 5, eksempelvis i store auditorier med et langt indfald.

Ofte benyttes DALI spoler til at styre armaturer, men det kan også udføres med eksisterende 0-10V systemer.

Vi har flere løsninger til at håndtere styringen, både en forkromet løsning med uendelige muligheder, samt en stand-alone løsning, der kan holde prisen nede ved mange ens rum.
 


Farvetemperatur
 
Med udvidelsen af den eksisterende DALI protokol, til DALI2 (DT8 armaturer), har vi mulighed for at regulere eksempelvis farvetemperaturen på lyset, parallelt med dagslysstyringen, alt i samme armatur.
 
Formålet er at producere kunstigt lys, der så vidt muligt simulerer dagslyset. Lyset vil skifte i farve jf. en fast døgnrytme, med fokus på at gøre os så effektive som muligt, uden at slække på komforten.
 

Fordele ved dynamisk lys:

  • Simulerer dagslyset bedst muligt.
  • Øger serotonin(humør-hormon) produktion og hæmmer melatonin(søvn-hormon) produktion.

  • Dagslys påvirker vores præstationsevne.

  • Forandring i lyset har en positiv effekt på psyke og fysik.

  • Forebygger vinterdepression.


Effektbelysning
 
Hvad end det er i rumniveau, på gange, i kantiner, fællesarealer eller et helt femte sted, kan vi håndtere effektbelysning.

Enten ved DMX, som er kendt fra teater og showbusiness, eller ved DALI2 protokollen.

Styringen foregår ofte ved RGB parametre og kan bruges til at skabe et spændende og dynamisk miljø, eksempelvis til iscenesættelse af arrangementer.